Deltag aktivt
vælg sprog vælg sprog

Stützpunkt Nord 2012

Evaluering af 2011

Sidste års arrangement var en kæmpe succes. Det var længe siden der havde været så mange mennesker i gågaden. Det vrimlede med tyske soldater, veteran køretøjer og masser af frederikshavnere. Da arrangementet fortsatte på Bangsbo Fort, blev der lukket 2.500 mennesker ind på området. Der summede af liv, og folk stimlede sammen når ”Tyskerne” stillede op, og da Rommel inspicerede Fortet. Hele dagen blev Frederikshavn overfløjet af Junker, Chipmunks og KZ4. Aftenen foregik i Plantagen hvor Tina Gildberg sang tyske og engelske sange. Afslutningen på hele dagen var en mindehøjtidelighed på kirkegården, hvor man lagde kranse for de faldne danskere, tyskere og englændere under 2. verdens krig.

 

Stützpunkt Nord 2012

I år holdes Stützpunkt Nord den 25. august. Dog ikke under samme forhold som sidste år. På grund af manglende ressourcer, har vi i år valgt kun at holde os til Bangsbo Fort. Der har i år ikke været muligt at søge de samme midler som sidste år, og det er den største faktor for vi ikke kan lave det store arrangement som sidste år. Vi har været nød til, som så mange andre steder, at skære helt ind til benet. En anden faktor er, at der ikke har været den helt store opbakning fra foreningerne i Frederikshavn Kommune, til at være med til at afholde Stützpunkt Nord 2012. Dette er vi meget kede af, da det skulle være et af de bærende elementer i arrangementet. Dernæst kan bestyrelsen heller ikke lægge så mange ressourcer i arrangementet mere. Alt dette har været med til at vi år har valgt kun at holde det på Bangsbo Fort, Nordjyllands Kystmuseum.